Under Bakkerne 10, 8592 Anholt

Sæt hverdagen på pause i dette eksklusive, arkitekttegnede lavenergihus med plads til hele familien

Højt oppe i Anholts trækroner venter en af øens bedst beliggende ejendomme. Her har du nu mulighed for at flytte ind, hvis du drømmer om at bo i lyse, luksuriøse omgivelser med panoramaudsigt over hav, skov og smukke, fredede landskaber.
Ejendommen råder over et arkitekttegnet toplanshovedhus på 169 kvadratmeter, som blev opført i 2002-2003. Byggeriet er dog langt forud for sin tid, og her er derfor ikke en finger at sætte hverken på indretning eller materialevalg. Du får blandt andet facadetræ i thuja/amerikansk cedertræ fra Frijsenborgskovene, hvis naturlige olieindhold bevirker, at træet kan stå ubehandlet med et smukt sølvgråt skær. Døre og vinduer er fremstillet i SFC-mærket, ubehandlet teaktræ fra Sydøstasien, alt imens boligen byder på flotte Mammut plankegulve i svensk fyrretræ samt Miele hvidevarer og VOLA armaturer i det massive egetræskøkken og på badeværelserne. Du kan desuden se frem til et utroligt lavt energiforbrug takket være jordvarmeanlægget, topisoleringen og den passive solvarme.
Boligen blev skabt med stor respekt for øens omgivelser. Det ses da også tydeligt, når du træder indenfor i dette enestående hjem, hvor samtlige værelser har udgang til den utrolige natur. Her er det svært ikke at blive smittet af Anholts uforlignelige følelse af ro, for med de mange terrasser og gangbroer, som kredser hele vejen rundt om villaen, er det let at nyde den fænomenale panoramaudsigt over hav, småskov og skovenge. Boligen byder desuden på et vidunderligt lysindfald, hvilket især skyldes tagets glasgang samt de mange andre store vinduespartier, som skaber et skønt indeklima.
Foruden hovedhuset råder ejendommen over garage, cykelskur og udhus samt et hyggeligt anneks på 49 kvadratmeter med småsprossede vinduer og -døre, som er fremstillet i australsk eg. Det skaber de ideelle rammer for besøgende gæster, der her kan nyde friheden ved eget badeværelse og køkken. Med i alt 12 sengepladser passer ejendommen derfor perfekt til flere familiegenerationer, som får masser af plads til sociale stunder, men samtidig kan trække sig tilbage og indtage Anholts natur på egen hånd.
Til ejendommen hører en over 2000 kvadratmeter stor grund med skovenge, frugttræer og masser af blomstrende buske. Det er dog også oplagt at udforske Anholts mange andre smukke områder, for med sine fredede arealer og kørselsforbud på størstedelen af øen findes der ikke et bedre sted at opholde sig end her. Du kan blandt andet snuppe en aftendukkert på de hvide sandstrande, se sæler på nært hold ved Anholt Fyr eller gå ture i den ørkenlignende hede, som er fuld af vilde blomster og frie fugle. Særligt i sommermånederne emmer øen ligeledes af liv, hvor du blandt andet kan deltage i hummerfestival eller udforske de hyggelige restauranter. Ejendommen på Under Bakkerne 10 tilbyder med andre ord en livsførelse i absolut særklasse, det et helårshus, hvor man kan få weekendtilladelse, så man kan benytte huset året rundt.

Billederne af dette hus og udsigten kan ikke matche virkeligheden! Man bliver så overrasket, når man selv træder ind i huset. Det er endnu bedre, end hvad billederne kan vise, så det skal opleves" live". Men pas på! Man bliver afhængig af det.
Fra man træder ind ad døren, falder der straks en hel særlig ro over en.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.