Hejrevej 10, 3310 Ølsted

En nybygget ferieoase fuld af moderne komfort - 600 meter til fjorden!

ET NYBYGGET FRITIDSHUS TÆT TIL VANDET - FERIEDAGE FULDE AF MODERNE KOMFORT

Drømmer I om afslappende feriedage og kvalitetstid med familien, så bliver Hejrevej 10 enden på jagten efter den perfekte feriebase, for her venter jer et nybygget fritidshus fuld af moderne komfort, så I skal ikke bruge tiden på vedligehold, men I kan i stedet læne jer tilbage i solen på den lækre træterrasse og lade roen sænke sig over jer.

Der er dømt ægte ferieluksus, og det er tydeligt, at der er tænkt over hver en detalje i indretningen af det skønne hus. Det er udstyret med kvalitetsdøre og -vinduer fra Outline, der er lagt Domestic-gulve, som kan tåle, at børnene løber ind og ud mellem hus og have, og der er indsat et stilrent IKEA-køkken, hvis mørke facader skaber en fin kontrast til den ellers lyse indretning. Alt det er med til at skabe det flotteste førstehåndsindtryk, når I træder indenfor, og I vil straks have lyst til at samle familien til feriehygge i de indbydende rammer.

Husets ydre sender kærlige tanker til det danske sommerhus, som I kender det, for det står med en klassisk, sortmalet træfacade, men derudover er arkitekturen helt moderne. I vil straks få øje på de store vinduespartier, som fylder huset med dagslys, og I vil samtidig bemærke den ensidige taghældning, der indendøre resulterer i en flot loftshøjde - det betyder alt sammen, at I møder et hus med den dejligste rumfornemmelse, som gør det mere end rart at være her. Som et ekstra plus er der klargjort til vandbåren gulvvarme i hele huset, så der skal blot tilsluttes en luft-til-vand-varmepumpe, og så kan I se frem til lidt ekstra luksus og varme fødder året rundt. Det bliver i det hele taget intet problem at holde varmen, for huset er isoleret efter alle kunstens regler. Der er lagt 300 mm på gulv og loft, mens væggene er isoleret med 200 mm.

Det bliver en fornøjelse at tage turen gennem de 108 kvadratmeter, hvor I finder alt, hvad I kan drømme om, for det stilrene badeværelse byder eksempelvis på god plads og en stor bruseniche, mens de tre værelser sørger for rigelig plads til både børn og voksne. Det største værelse gemmer på en herlig overraskelse, for rummet fuldendes af en dobbeltdør, som åbner direkte op til træterrassen, så når I vågner en tidlig sommermorgen, kan I sidde med morgenkaffen i sengen, mens døren indrammer kulissen af fuglefløjt og sol i haven.

Det allervigtigste rum kommer til sidst, og her er selvfølgelig tale om det fantastiske opholdsmiljø, hvor køkken og stue smelter sammen til et naturligt samlingssted. Der er plads til rolige hyggestunder, hvor der tændes stearinlys og bages pandekager, men det er også oplagt at samle hele familien i sommerhuset, når der skal fejres en fødselsdag, afholdes en påskefrokost eller noget helt tredje. Plads er der nok af, og det er også temaet ude i haven! Den store græsplæne er et paradis for børnene, for det kan både være den perfekte fodboldbane for en eftermiddag, men der er også plads til vandkamp og stangtennis, så kun fantasien sætter grænser for de kreative lege på den nysåede plæne, hvor græsset begynder at spire frem - og den nyplantede kirsebærlaurbærhæk ind mod de ellers søde naboer også er ved at vokse godt op, så grunden bliver mere og mere privat. Der er desuden fred og ro her i sommerhuskvarteret, og I er langt fra trafikstøjen, men derimod tæt på vandet. Der er 600 meter ned til fjorden, hvor familiens vandhunde kan muntre sig med alt fra paddleboard, kano og kajak til en frisk badetur i bølgen blå.

Tænk engang, inden længe kan alt dette være jeres, og I finder næppe en smukkere kulisse for familiens ferieminder!


Drømmen af et fritidshus venter jer i den skønne natur ved St. Havelse Strand!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.