logo
image 01
image 02
image 03
Åbent hus med tilmelding - I morgen 11.30 - 12.00

Mølledammen 12, 3550 Slangerup

SKØNT 1 PLANSVILLA - YDERST VELHOLDT

FLOT BULOW & NIELSEN-VILLA I DET FAMILIEVENLIGE MØLLEKVARTER


Børnefamiliens boligjagt kan nu ende lykkeligt på en af de attraktive adresser i Slangerups Møllekvarter. Her inviterer vi indenfor i rammerne af en flot og yderst velholdt Bulow & Nielsen-villa, som er skræddersyet med lækre løsninger. Men det kan også være den modnefamilie der ønsker god plads til at få besøg af børn og børnebørn og bo tæt på offentlig transport, lægehus og gode handlemuligheder.


Fra det øjeblik I ankommer til Møllekvarteret, føler I jer hjemme. Det er et hyggeligt område med fred, ro og lukkede veje, der indrammes af både natur og grønne områder. Derudover bindes vejene sammen af gode stisystemer, der viser vej mod alle hverdagens gøremål, og I befinder jer centralt i byen, så der er ikke langt til hverken skole, sport, indkøb, biograf eller butikkerne i Kongensgade. Møllekvarteret har desuden sin egen daginstitution, der ligger lige om hjørnet fra jeres hoveddør, så det bliver nemt at få hverdagens kabale til at gå op.


GODE OPLEVELSER FRA START TIL SLUT


På adressen bliver I allerførst mødt af nogle gode parkeringsmuligheder, for der er både indkørsel og carport og dermed plads til tre biler i alt. Dertil kommer et stort udhus, og fra indkørslen leder en trappe jer videre op mod hus og have. En flot flisebelægning ligger hele vejen rundt om huset, og mod sydvest folder haven sig ud med masser af sol og grønne omgivelser. Her vil sommerdagene flyve afsted på den store og delvist overdækkede fliseterrasse, hvor I kan nyde dagens bedste soltimer med udsigt til skovens høje træer.


Villaen blev opført i 2003, og sælger var med til at sætte stregerne, så huset blev opført med fine detaljer og gennemtænkte løsninger. Et resultat af de gode idéer tæller køkken-alrummet, som blev større end på den oprindelige plantegning, så her får I et skønt opholdsrum med rigelig plads til gæster. Der blev også tilføjet en karnap, der sørger for dejlig udsigt til haven, mens et loft til kip skaber en rar rumfornemmelse. Huset prydes desuden af stilrene gipslofter samt olierede Merbau-gulve, der går igen alle de steder, hvor der ikke er klinkegulve. Gulvvarmen er også gennemgående.


Endnu et stort plus er den familievenlige planløsning. Køkken-alrummet ligger i hjertet af hjemmet, hvor det danner ramme om jeres fælles familieliv, og franske døre åbner til endnu et indbydende opholdsrum i stuen, hvor hele to dobbeltdøre skaber en flydende overgang til terrassen. Derudover får I både en nydelig entré og et bryggers samt to badeværelser og fire værelser, og sidstnævnte fordeler sig helt perfekt på en børneafdeling, et oplagt kontor og et forældresoveværelse, der har både walk-in, eget bad og udgang til egen terrasse.


Dette hjem repræsenterer en sjælden mulighed for at erhverve sig et nøglefærdigt hjem i et eftertragtet område - alt sammen pakket ind i moderne luksus og komfort.


Kontakt Freck Bolig for en fremvisning allerede i dag.

Økonomi
Pris
4.995.000 kr.
Udbetaling
250.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
27.222 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
21.781 kr.
Ejerudgifter pr. md.
3.207 kr.
Louise Freck Kolby
Ejendomsmægler Indehaver af Freck Bolig
Nyeste
Fandt du ikke, hvad du søgte
Skriv dig op i vores køberkartotek, så er du blandt de første vi kontakter når der kommer nye boliger til salg, der matcher dine ønsker.