logo
image 01
image 02
image 03
NYHED
Åbent hus med tilmelding - Søndag 8. februar 11.10 - 11.40
Ved Gadekæret 6, Slagslunde, 3660 Stenløse
SMUK RENOVERET EJENDOM FRA 1907 - LYS OG CHARME FRA START TIL SLUT

SMUK RENOVERET EJENDOM FRA 1907 VED GADEKÆRET - LYS OG CHARME FRA START TIL SLUT

 

Det er nemt at forelske sig i ejendommen, hvor charmen lever videre i hver en krog af et hjem, der samtidig er flot moderniseret med respekt for husets historie. Lige så nemt er det at falde for beliggenheden, der placerer jer i rammerne af en lille, aktiv landsby med naturen om hjørnet.

 

Det er med god grund, at man i sin tid valgte Slagslundes gamle bydel som kulisse for Nissebanden, for her har man billedet på vaskeægte landsbyidyl - og lige her ender I boligjagten i første parket til det fine gadekær, hvor Fiffig Jørgensen lander i den populære julekalender.

 

Det er en 1.453 m2 stor grund, der slår ring om ejendommen, så her er luft omkring jer og dejlig plads til udelivet. Ejendommen hører under bevaringsplanen for Slagslundes gamle bydel, og ejendommen havde dengang jorde uden for byen, mens man på adressen havde grise, heste og høns. I bliver altså også de heldige ejere af en tidligere stald på 160 m2, som rummer bryggers, toilet, garage, gildesal og rigelig plads til hobbylivet. Der er tilladelse til liberalt erhverv, så mulighederne er mange.

 

SJÆL OG CHARME MØDER LYS OG KOMFORT

 

Ejendommen blev opført i 1907, og den præsenterer sig flot med sprossede vinduer og en fin gesims under det halvvalmede tegltag. Charmen er altså i top - og det samme er standen, for huset fik en gennemgribende renovering  i 2011. En lokal arkitekt bistod med ombygningen, som ligeledes blev udført af en lokal tømrermester. I træder altså indenfor i et hjem, hvor I omgiver jer med lækre materialer, mens lyset strømmer ind, og en god loftshøjde understreger den skønne rumfornemmelse.

 

Boligen råder over 171 m2. Trægulve løber som en rød tråd gennem hjemmet, og det samme gør gulvvarmen. Enkel stuk pryder lofterne, mens synlige spær sætter prikken over i’et på førstesalen. Heroppe findes to dejlige værelser, en repos med opbevaringsplads og et pænt badeværelse med brus. Alle armaturer er fra Vola, alle dørhåndtag er specialfremstillede, og i stueetagen kan I glæde jer over alt fra en RAIS-brændeovnsindsats til et snedkerkøkken fra Roar. Køkkenet åbner sig op mod alrummet, der smelter sammen med stuen, så samværet er i fokus.

 

VELKOMMEN HJEM


I jeres nye hjem er der hyggeligt, stille og rart at være - og samme følelse følger med jer ud i haven, som er smuk, grøn og velholdt. I får en ægte oase, hvor rødbøgen står side om side med hjertetræer, ginkgo, masser af roser, hortensiaer, bærbuske, æbletræer og hjemmehørende stauder. Der foreligger desuden en haveplan fra en havearkitekt.

 

Alt det indrammes af en aktiv landsby med masser af børnefamilier, skole til og med 6. klasse samt skolesti til Ganløse. Fra jeres idylliske adresse lige ved gadekæret og kirken har I kort vej til naturen ved Buresø, Ganløse Eged, Krogenlund og Slagslunde Skov, der ligger i baghaven som en del af Naturpark Mølleåen.


Skal I med på en fremvisning? Kontakt Freck Bolig på 24 22 02 12 allerede i dag.

Økonomi
Pris
6.995.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
37.065 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
30.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
4.664 kr.
Louise Freck Kolby
Ejendomsmægler Indehaver af Freck Bolig
Nyeste
Fandt du ikke, hvad du søgte
Skriv dig op i vores køberkartotek, så er du blandt de første vi kontakter når der kommer nye boliger til salg, der matcher dine ønsker.