Gørløsevej 13a, 3550 Slangerup

OPFØR DRØMMEHUSET PÅ FAMILIEVENLIG ADRESSE I DEN HYGGELIGE BY UVELSE

Lad boligdrømmene få frit spil her på Gørløsevej 13A, hvor der lige nu udbydes en skøn helårsbyggegrund på intet mindre end 1.040 kvadratmeter. Den store grund venter blot på nye ejere, der har nye, spændende idéer med i bagagen, for her kan I slippe fantasien løs og opføre alt fra en moderne etplansvilla til en arkitekttegnet perle. Jf. kommuneplanen må I bebygge grunden med 30% i halvandet plan med en maximal højde på 8,5 meter. Mulighederne står i kø!

Jeres fremtidige hus kan I skræddersy til lige netop jeres familie, men beliggenheden kan der ikke ændres på, så det er derfor heldigt, at den allerede er i top. I bliver nyeste skud på stammen i en aktiv lokalbefolkning her i hyggelige Uvelse, hvor I straks vil føle jer hjemme. Byen byder på trygge, familievenlige rammer, og det sociale sammenhold blomstrer, for her tages initiativ til eksempelvis kulturelle arrangementer, ligesom der holdes gang i foreningslivet. Samtidig står Uvelse til rådighed med egen skole, eget børnehus og gode idrætsfaciliteter, og når I flytter ind på Gørløsevej 13A, bliver I naboer til det hele, så det bliver nemt at få familiens hverdagskabale til at gå op. Jeres grund ligger centralt i byen og placerer sig i et etableret område.

I et lidt større perspektiv finder I Uvelse på strækningen mellem Slangerup og Hillerød, og sætter I jer bag rattet, er der ikke mere end fem minutter til Slangerup, som ligeledes kan prale af et rigt foreningsliv, ligesom byen har en svømmehal, flere små caféer, indkøbsmuligheder og et fint udvalg af butikker. Tager I bilen i modsatte retning, har I kun et kvarter til centrum af Hillerød, hvor bylivet venter. Her kan I slentre gennem gågaderne og stille shoppelysten i SlotsArkaderne, eller I kan nyde forårsvejret med en smuk tur omkring Slotssøen. Også hjemme i Uvelse får I nem adgang til naturen, for jeres matrikel ligger med gåafstand til Lystrup Skov, hvor børnene vil elske både kælkebakken og naturlegepladsen. I kan bruge skoven året rundt, og når I ikke plejer den gode samvittighed med en løbe- eller en mountainbiketur, kan I besøge skovens shelters og bålpladser, som lægger op til en herlig dag i det fri.

Kan I se det for jer? Det er en dejlig tilværelse, der venter jer i Uvelse, og på Gørløsevej 13A kan I skabe præcis det hjem, I drømmer om. Grunden er endnu ikke byggemodnet, så det er første step, og herfra skal I bare lade gode idéer blive til mursten, mørtel og realiserede boligdrømme. Inden længe kan I sætte nøglen i døren til et lyst og lækkert hus, der passer til lige netop jeres familie.

Kan I se muligheder? Så tag kontakt til Freck Bolig allerede i dag.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.