Kærstykket 30, Uvelse, 3550 Slangerup

Flot moderniseret familievilla i første parket til fredet natur





DEN SKØNNESTE FAMILIEVILLA I FØRSTE PARKET TIL FREDET NATUR
Der er gode nyheder til såvel børnefamilien som de unge førstegangskøbere, der drømmer om hus og have, for på Kærstykket 30 udbyder vi nu et ægte familiehjem med plads til hverdag, fest og fremtidsplaner. I vil straks føle jer hjemme både i den lyse, moderniserede etplansvilla og i hyggelige Uvelse, hvor jeres nye hjem ligger trygt og godt.

I flytter ind på "den rigtige side" af Kærstykket, for villaen placerer sig i første parket til grøn natur, så i baghaven inviteres der på udsigt til mosen og Uvelse Å, der snor sig gennem landskabet. Etplansvillaen, som oprindeligt blev opført i 1967, ligger på en 750 m2 stor grund, som også danner ramme om den skønne, ugenerede have. Her er legehus til de mindste, og på den store plæne kan I indrette jer med alt fra trampolin til foldboldbane, sandkasse og gyngestativ. I kan også forsyne jer med hjemmedyrkede lækkerier fra både bærbuske og frugttræer, når I da ikke slapper af på terrassen. Den store terrasse i to niveauer giver plads til sommerfester under åben himmel, mens I under den overdækkede del kan sidde i skygge under blåregnen. Her på adressen vil I føle jer som ét med naturen, for I kan spotte råvildt ved mosen, ligesom både gøgen og fasaner lægger vejen forbi. Haven er skabt til det bedste udeliv, og gode oplevelser bliver også et tema indendøre.

VELHOLDTE RAMMER FRA INDERST TIL YDERST

Den klassiske 60'er-villa er helt tydeligt opdateret efter alle kunstens regler, så I overtager et hjem, der er lige til at flytte ind i. Der er løbende istandsat og ligeledes tilbygget, så I skal ikke bekymre jer om en masse renoveringsprojekter. I møder derimod et hjem med nogle store, lyse rum, der sætter scenen for et blomstrende familieliv. De 179 veludnyttede m2 fordeler sig helt perfekt på et bryggers, en stor entré, hele to badeværelser, tre gode værelser og det skønneste opholdsrum, hvor køkken-alrum og stue smelter sammen. Sidstnævnte giver jer et ægte leverum med plads til både hverdagshygge og gæster, og ligesom i husets øvrige rum vil I også her nyde effekten af de mange store vinduespartier, der skaber en flydende overgang mellem inde og ude. En bonus er udhuset som man har direkte adgang til fra bryggers, her kan man udfolde sine hobby aktiviteter eller have hjemmebiograf.

Takket være de mange smagfulde istandsættelser er det en fornøjelse at bevæge sig gennem huset. Listen er lang over løbende opdateringer, men det kan bl.a. nævnes, at både det ene badeværelse og bryggerset blev istandsat i 2007. Bryggerset fik nyt fyr og indlagt gulvvarme. I 2011 stod huset over for en større forvandling, for en tilbygning med 65 flotte m2 kom til. Tilbygningen rummer de to store børneværelser, forældresoveværelset samt et af husets badeværelser, og stuen blev ligeledes større. Der er gulvvarme i hele tilbygningen, og huset fik i samme ombæring opsat gipslofter og lagt nye gulve. Der blev samme år efterisoleret og lavet overdækket terrasse. Også i 2019 blev der foretaget en renovering: Der blev installeret nye radiatorer samt indsat nye vinduer og døre i stue, køkken og bryggers. Dertil kom ny facadebeklædning på de sider af huset, hvor vinduerne blev udskiftet. I 2020 blev terrassen lagt i herregårdssten, mens skuret fra Sølund Huse kom til i 2021. Som prikken over i'et kommer der nye tagplader på i 2023. Her skal I altså blot flytte ind og nyde tilværelsen fra dag ét.

EN OPLAGT BASE FOR BØRNEFAMILIEN

Hele herligheden ligger på den fredelige villavej mellem smuk natur og gode naboer. I bliver en del af en hyggelig grundejerforening med både sommerfester og fastelavn, og kvarteret byder på en perfekt symfoni af både ældre, enlige og børnefamilier, der kommer hinanden ved. Samtidig står Uvelse til rådighed med alt det, som hverdagen kræver. I finder både pasningstilbud, skole, indkøb, fritidscenter og et helt særligt sammenhold. Hvert år i august kan man eksempelvis mødes på kryds og tværs til byfesten. Alt det kombineres med flot natur i nærområdet, for I har ikke langt til hverken Lystrup Skov eller de grønne bakker

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.