Ahornvej 23, 3630 Jægerspris

Børnefamiliens næste boligkapitel på 256 etagemeter





ET YDERST VELHOLDT FAMILIEHJEM MIDT I DEJLIGE JÆGERSPRIS

Er I stadig på udkig efter drømmehjemmet med plads til familietid og børnenes trygge opvækst? Så er det fordi, I endnu ikke har lagt vejen forbi Ahornvej 23. Her kan I nemlig folde tilværelsen ud i de indbydende rammer af en yderst velholdt 70'er-villa, hvis 256 etagemeter står klar med lyse, venlige rammer, der fortsætter videre ud i en have fuld af sol.

I vil føle jer hjemme, allerede før I ankommer til adressen, for huset ligger midt i Jægerspris - og hvilket dejligt sted at slå sig ned! Den naturskønne kystby består af alt fra fredelige villaveje til de daglige gøremål, så I kan gå til skoler, pasningstilbud, indkøb, foreningsliv og meget andet. Samtidig indrammes det hele af nærområdets smukke natur, som lægger op til gåture langs vandet eller løbeture ind i den grønne skove - og måske I også kan besøge slottet på vejen.

VELHOLDTE RAMMER BÅDE INDE OG UDE

I fornemmer det straks: Der er investeret både tid, kærlighed og penge i den løbende vedligeholdelse af Ahornvej 23. I møder en klassisk gulstensvilla, der så sent som i 2022 blev opdateret med et nyt, flot tag, der sætter prikken over i'et på et dejligt familiehjem. Derudover giver den 834 kvadratmeter store grund også plads til en flisebelagt indkørsel og en have, hvor I kan følge solen fra morgen til aften. Fra jeres køkken kan I på varme sommerdage træde direkte ud til sol i den sydvendte baghave, og fra stuen kan der skabes en flydende overgang til den overdækkede terrasse mod vest. Terrassen bliver hurtigt jeres faste base, når det er tid til grillhygge og lyse sommeraftener med vennerne.

Indendørs venter en bolig på 128 kvadratmeter tilsat en fuld kælder, og de mange etagemeter giver rigelig plads til alle jeres boligdrømme. Den gode, brugbare kælderetage byder på en dobbelt garage og en række pæne disponible rum, der nemt kan forvandles til fitnessrum, krearum, hjemmebiograf, teenageafdeling eller noget helt femte. Kun fantasien sætter grænser.

Lyse og indbydende rammer er også et tema oppe ovenpå, hvor en familievenlig bolig står klar med en separat værelsesafdeling og nogle dejlige opholdsrum. Den gode planløsning dedikerer husets ene ende til tre regulære værelser, et badeværelse og en fordelingsgang, der også leder jer mod gæstetoilettet. Fordelingsgangen er også jeres adgangsbillet til både den store stue og det tilstødende spisekøkken, hvor I nemt kan forestille jer hverdagsstunder omkring spisebordet. Hører I til dem, der drømmer om ét stort leverum, kan I også åbne op mellem stue og køkken, så I skal blot folde alle de gode idéer ud.

Skal Ahornvej 23 være jeres? Så book straks en fremvisning hos Freck Bolig på 24220212

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.