Auderødvej 18, 3300 Frederiksværk

Bofællesskab, kursusvirksomhed,stor familie? slip fantasien fri på Kløvergården!

Er du klar til at smøge ærmerne op? Så vil Kløvergården belønne dine anstrengelser med sublime muligheder for familieliv og erhverv midt i Nordsjællands smukke natur

På Auderødvej 18 ved Frederiksværk, hvor Nordsjællands smukke naturarealer omkranser matriklen, finder du Kløvergården. Et stråtækt hjem i charmerende landlig stil, som med sin uforstyrrede privatlivsfølelse og 617 etagekvadratmeter fordelt på bolig og erhverv passer perfekt til dig, der ser muligheder i hver en krog.

For albuerum er bestemt ikke en mangelvare i dette unikke hjem. Boligen har blandt andet tidligere været anvendt som kursuscenter, da de mange værelser, badeværelser og opholdsrum gør det let at huse overnattende gæster. Her kan kursisterne se frem til skønne gåture i skoven langs Arresøs bred, yoga i haven med udsigt over den fredede grusgrav og afslappende stunder i den hyggelige gårdhave, hvor der altid kan findes læ. Faktisk er det kun fantasien, som sætter grænsen for anvendelsen af dette dejlige hjem, hvis flotte panoramatermoruder og balkon giver frit udsyn over græsarealer og omkransende træer samt kig til Arresøs overflade.
Du kan eksempelvis åbne et yogastudie, en privat institution eller på anden måde skabe rammerne om et arbejdsliv, hvor travle dage akkompagneres af ejendommens helt særlige ro, som er svær at sætte en finger på, men mærkes med det samme. Det er desuden nemt at nå til og fra, både med bil eller offentlig transport.

Masser af muligheder for bofællesskab og moderne familier

Ejendommen har 233 kvadratmeter dedikeret til familieliv. Ønsker du at samle den helt store familie under samme tag, er der dog også mulighed for at få godkendt den resterende del af hjemmet til beboelse. På den måde får I rigeligt med plads til børneleg og fællesstunder uden at gå på kompromis med følelsen af privatliv. Det er ligeledes let at sætte et personligt præg på plantegningen, hvis I ønsker færre rum og større værelser. Til hjemmet hører to garager, hvoraf den ene har nedgang til kælderrum. Da kælderrummet er udstyret med grav til bil, er det et oplagt sted at få olie på fingrene, men du får også massevis af opbevaringsplads i de mange andre rum. Der er desuden gode opbevaringsløsninger i ejendommens murede udhus og tre rødmalede træskure.

Nu slår Kløvergården sin himmelblå hoveddør op for nye ejere, der drømmer om at indlede de helt store erhvervseventyr eller ønsker en hverdag rig på albuerum. Skal det være dig? Så kontakt Freck Bolig for fremvisning på telefon 24 22 02 12.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.