Mejsevej 8, 3550 Slangerup

UTROLIG VELHOLDT ETPLANSVILLA I FAMILIEVENLIGE RAMMER

VELHOLDT ETPLANSVILLA MED UDSIGT OG TRYG ADRESSE

Er I på udkig efter børnenes barndomshjem? Det sted, der skal være jeres trygge base de næste mange år? Så kan I passende vende blikket mod Mejsevej 8, som fremover bliver et synonym for hjem. Roligt placeret, og dog centralt i Slangerup, ligger en utrolig velholdt etplansvilla med både god plads til familielivet og skøn udsigt over området. 

Det er synet af en klassisk gulstensvilla fra 1968, der møder jer på adressen, hvor den holdes med selskab af bl.a. en dobbelt carport til bilerne. Huset har været i sælgers hænder lige siden 1992, og gennem årene er der løbende blevet lagt en masse tid og kærlighed i diverse forbedringer, så der er passet godt på huset, som i dag fremstår pænt og velholdt. Det kan bl.a. nævnes, at loftet er efterisoleret, og i 2008 blev der indsat vedligeholdelsesfrie vinduer og døre. 

Huset ligger højt i terrænet og på en skrånende grund, så både fra boligen og fra havens terrasser kan I nyde en lang udsigt over villaveje og grønne omgivelser. Haven, som den står i dag, blev anlagt i 2005, hvor man fik udnyttet de forskellige niveauer med forskudte bede - og glæd jer til sommerdagene, hvor det hele står noget så flot! Til den tid vil I få fast base på de dejlige terrasser, som tæller bl.a. en stor fliseterrasse mod syd og i forlængelse heraf en overdækket terrasse med udsigt og udendørs pejs. På grunden får I desuden et godt isoleret skur med varmepumpe, og det er således oplagt som hobbyrum. 

KORT FORTALT: ET DEJLIGT HJEM

I træder over dørtærsklen og indenfor til 138 velindrettede m2 i ét plan, og her vil det være nemt for såvel parret som børnefamilien at se sig hjemme. I skal bl.a. indrette jer på tre regulære værelser, hvoraf de to har indbyggede skabe. Værelserne ligger side om side i en separat afdeling, der også byder på bryggers med egen indgang samt gæstetoilet og badeværelse. Sidstnævnte blev renoveret i 2005, mens der i 2016 blev opdateret med et nyt køkken, som har plads til en spisekrog og som samtidig støder op til vinkelstuen. Skulle I have lyst, kan I altså lege med tanken om at åbne mere op mellem de to opholdsrum og dermed skabe et moderne leverum. Stuen fuldendes desuden af en lang række store vinduespartier, der indrammer udsigten, mens terrassedøren skaber en flydende overgang til den overdækkede terrasse.  

DET HELT RIGTIGE STED AT SLÅ SIG NED

Slangerup er et sted, hvor I hurtigt falder til. Byen er indrammet af skøn natur, den ligger med nem adgang til større byer såsom Frederikssund og Hillerød, den ligger med pendlervenlig afstand til København, og så byder den på et rigt foreningsliv samt alt til hverdagen. 

Jeres fremtidige base placerer sig helt trygt på den lukkede villavej i et attraktivt kvarter tæt på bymidten. Her bor I med gåafstand til bl.a. skole, børnehave, SFO, svømmehal, idrætshal, butikkerne i Kongensgade og de fine indkøbsmuligheder, og der er heller ikke langt til hverken offentlig transport i form af gode busruter eller al den flotte natur, der folder sig ud omkring jer. De grønne skove og områder lægger op til både gå- og løbeture i det fri, og på varme sommerdage kan I sætte kurs mod en badetur ved Buresø. 

Skal I med på en fremvisning? Kontakt Freck Bolig på 24220212 allerede i dag. 

Nyeste

Hørup Skovvej 17

3550 Slangerup

Boligareal
100 m2
Værelser
4

Pris

2.300.000

Boligareal
66 m2
Værelser
3

Pris

1.995.000

Mejsevej 8

3550 Slangerup

Boligareal
138 m2
Værelser
4

Pris

3.300.000

Fandt du ikke, hvad du søgte

Skriv dig op i vores køberkartotek, så er du blandt de første vi kontakter når der kommer nye boliger til salg, der matcher dine ønsker.

Bolig

Bemærkninger

Kontaktoplysninger