?
KRATGAARDEN: EN FANTASTISK HESTEEJENDOM MED EN LANG HISTORIE
Luk øjnene og forestil jer en tilværelse, hvor åen løber lige udenfor vinduet, mens hestene græsser i egne folde, og alt fra fasaner til rådyr lægger vejen forbi jeres private skov. Lyder det som opskriften på rendyrket idyl? Det bliver jeres nye virkelighed, når I flytter ind på Kratgaarden. En historisk ejendom, hvor idyllen lever i bedste velgående.
Både dyr og mennesker kan leve deres bedste liv på Kratgaarden, hvor hver en lille krog emmer af historie. En historie, der strækker sig helt tilbage til middelalderen, Valdemar Atterdag ejede ejendommen i 1366 og senere erhverver Margrethe I sig Kratmøllen i 1399. Græse Å slynger sig gennem det flotte landskab, der er jeres grund, hvor den indrammes af smukke stensætninger og krydses af den fredede stenbro, der fortæller historien om fortiden. Søen, skoven, fuglebakken med de store, gamle træer og jeres parklignende have er alt sammen med til at sætte den skønneste kulisse om jeres kommende tilværelse, som foldes ud i rammerne af en både velholdt og charmerende ejendom.
PLADS TIL HESTE, JAGT OG HOBBYLIV
Flere store matrikler giver jer plads til alle jeres drømme, hvad end de handler om hestehold, jagt på egen jord eller den selvforsynende tilværelse. I kan jagte både ænder, rådyr, fasaner og duer, og så er der allerede etableret gode hestefaciliteter, især til islandske heste. For ejendommen er indrettet med bl.a. jordfolde og græsfolde med tilhørende løsdrifte, en ridebane med lys samt en stald med fem bokse og mulighed for udvidelse med flere bokse. Med Græse Å på egen jord har hestene også direkte adgang til vandet året rundt, og så kan I være selvforsynende med wrap til op til ti heste.
Håndværkeren eller hobbymennesket vil også finde sig til rette fra dag ét. De mange store udbygninger rummer ikke blot plads til heste, men en anden stald er indrettet med et værksted, og der er opbevaring i en lade med højt til loftet. Der er altså perfekte betingelser for at lade høvlbænken og værktøjskassen flytte med.
Når I ikke bruger tid i værkstedet eller hygger om hestene, kan I søge udenfor i haven, hvor de smukke, gamle træer rejser sig mod den store, blå himmel, mens fuglefløjt og åens rislen er baggrundsmusikken til jeres udeliv. Slå jer ned på den lille terrasse i første parket til åen, og ryk rundt i haven efter sol, skygge og humør. Den gamle frugthave bugner desuden af nødder fra buske samt blommer, valnødder og spiselige kastanjer fra de mange træer.
SJÆL OG CHARME FØLGER MED JER INDENFOR
Porten åbner op til en yndig gårdsplads, der om sommeren kan pyntes med blomsterkrukker, mens den i december kan lyses op af et stort juletræ. Her bydes I velkommen hjem til det herlige syn af Kratgaarden med stuehus og længer. Stuehuset, som trækker tråde tilbage til 1902, inviterer jer indenfor til en skøn, skøn boligoplevelse, hvor sjæl og charme følger jer fra rum til rum. Lyset strømmer ind gennem de sprossede vinduer og lander på fine plankegulve, fyldningsdøre og stuklofter.
Stuehuset råder over intet mindre end 365 boligkvadratmeter fordelt over stueplan og førstesal. Der er 220 m2 nederst og 145 m2 øverst. Her kan der uden problemer blive plads til to familier eller generationer under samme tag, og begge etager er allerede indrettet med eget køkken og bad. Derudover rummer hver etage tre værelser og nogle dejlige opholdsrum. I stueplan vil I uden tvivl forelske jer i både stuerne og udestuen, hvor I kan nyde synet af den flotte natur, så langt øjet rækker.
Huset fuldendes af en 180 m2 stor kælder med de smukkeste kampestensvægge, der endnu engang minder jer om, at I ejer et hus med historie. Her får I rigeligt med plads og muligheder, så slip fantasien løs, og indret jer med en luksuriøs vinkælder såvel som et charmerende viktualierum til al jeres hjemmesylt af havens frugter.
LANDLIG IDYL PÅ BYGRÆNSEN
I flytter ud under åbne himmelstrøg, og I har selskab af dyr og fugle, mens I holder heste og nyder det dejlige liv på landet, men I befinder jer faktisk i den naturskønne udkant af Slangerup. Det er altså en perfekt placering, der forener den landlige idyl med kort vej til hverdagen.
Landskabet omkring jer er som taget ud af et dansk guldaldermaleri, og idyllen er en tro følgesvend. Det kuperede morænelandskab er formet af istiden, og I bliver aldrig trætte af at gå på opdagelse i naturen, som bl.a. møder jer i skovene og i området omkring Buresø nær adressen. Samtidig bor I kun en cykeltur fra alt, hvad I behøver i det daglige, og Slangerup har ikke blot skole, indkøb, daginstitutioner og god offentlig transport, byen har også biograf, butikker og gang i foreningslivet.
Historien om Kratgaarden er lang, og vi kunne blive ved, men vi vil meget hellere tage jer med på en fremvisning og lade jer opleve det hele med egne øjne. Kontakt os allerede i dag.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.